‘Jeg er jo humanistisk uddannet og har i nu snart 4 år begravet mig i teknologiforståelser, designtraditioner og usability guidelines. Jeg mindes endnu ikke at have læst at teknologi skulle være meningsfuld i sig selv, altid teknologi i kontekst, altså som middel til at løse, udvide, forenkle eller effektivisere. Jeg elsker teknologi i de fleste afskygninger, og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der føler det er juleaften når jeg pakker mit digitalkamera, mp3 afspiller eller nye mobiltelefon ud. Og det er ikke fordi jeg glæder mig til at høre musik eller at tage billeder, men fordi jeg synes det er en udsøgt fornøjelse at undersøge, pille, finde hacks, downloade små obskure bidder software til mit nye vidunder der giver mig features jeg aldrig vil bruge. Jeg er informationsalderens teknologiravn, jeg elsker alt der med en tranistor og CPU. som en af mine venner udtrykte det:” jeg haralt for lidt online kitchen gadgets…” jeg ved præcis hvordan han har det!! Jeg tør godt vædde på at min toast smager lige så godt selvom den ikke fået brændt dagens vejrudsigt ind i brødet, men hvem kan leve uden en toaster koblet på internettet??…Og kom så ikke og sig at teknologi ikke er meningsfuld i sig selv!!
Nørrebro 8.00. ånden står som en tåge fra de mange ryttere der venter på det grønne signal. en’ kigger sig omkring og ser fokus og koncentration lyse ud af konkurrenterne. signalet skifter, og løbet er i gang. Der bruges ufine albuer og i baggrunden hører man Jørgen Maders stemme: “Riis er sat…. NEJ RIIS KØRER!!! RIIS ER KØRT.” Riis bliver desværre også overhalet af en pige, og skal holde for rødt nede ved broerne???!!! Klager til løbsledelsen er uundgåelige… Jeg vinder med en halv hjul længde da vi krydser Nørre Farimagsgade, og jeg skal virkelig styre mig for ikke at kysse fingre og række armene triumferende i vejret. Med sveden haglende af mig træder jeg ind ad døren hos Rambøll management. Jeg må stadig se lidt vild ud i øjnene, for receptionisten hilser kun sporadisk. Men er du gal jeg kørte en god etape…. håber det bliver ligeså godt imorgen!!
Min nystartede blog er gået ind i en ny fase der påvirker min måde at anskue min hverdag. jeg bider mere mærke i de skæve historier, bøjer mentale æselører for at huske sjove fortællinger/mennesker/begivenheder og fører dem til protokols. “her er en sjov blog historie” dukker ofte op, og jeg sætter masser af kryds i hukommelsen i disse dage. Jeg har fulgt med i en del weblogs på det sidste, og kan se at det mere eller mindre udtrykt, er en proces “vi alle” skal igennem. Bloggen om opvasken, om eksamensperioden, oprydningen, yndlingsbogen, biografturen, geoblogs osv. Digitale nyklassikere. Man skal vel stå på skuldre af giganter for at komme nogen vegne, også i denne verden, så jeg kommer sandsynligvis igennem de samme skriverier, med hvad jeg nu kan tilføre af verbale krydderier. Og ja jeg ville gerne linke til en masse andre weblogs, men jeg kan stadig ikke finde ud af hvordan denne s…. open source blog fungere. jeg arbejder på sagen!!
Vi skal holde bad taste fest på mit nye praktiksted. Det bliver en udsøgt fornøjelse af se de selvhøjtidelige IT konsulenter klædt i 80′er neon, lange benvarmere eller trikot. mit mareridsscenarie er naturligvis at den nye praktikant, mig, dukker op til festen alene. klædt på som den slags fester nu påkræver, sandsynligvis med noget noget læder og noget. når jeg træder ind i lokalet, musikken stopper, et glas tabes og smadres mod gulvet. alles øjne er vendt mod mig i et uendeligt langt sekund af knivskarp stilhed, før forsamlingen knækker sammen af grin. Jeg er den eneste der er klædt ud, alle andre er i deres stiveste puds. knappen i mine bukser ryger op, og jeg står i bar røv. jeg bliver om mandagen fyret, jeg dropper ud af studiet, og begynder at drikke for at holde ydmygelsen ud. jeg kan ikke vise mig nogen steder, min værelseskammerat smider mig ud, og jeg ender på gaden. jeg må finde en kollega at rive med i ydmygelsens dybe hav…..
Jeg er blevet skidt på idag - af en due eller måge… 2 GANGE. det skulle vist bringe held at blive skidt på en’ gang (hvorfor??!!), men to gange på en’ dag, det er vist bare latterligt! min lille matamatikernørd i maven gik straks igang med at beregne sandsynligheder for at blive ramt, lortens hastighed og min egen bevægelse i rummet taget i betragtning. jeg måtte dog hurtigt konstatere at dette ikke er nogen tilfældighed men en luftbåren ildelugtende sammensværgelse. fra nu af cykler jeg med hat!
Det er mærkeligt som købehavns lyde er fyldt med forskelligt humør. I eftermiddags var det lidt anspændte dyt og råb fra gaden. da jeg sad til møde idag var der glade tallerkener der knaldede mod hinanden. Fjernsynet har hele aftenen blandet sig med gårdhavens hyggesymfoni i en mærkelig resonans af rastløshed. Nu er der helt stille på den sørgmuntre måde…