“hvad skal barnet hedde” er en fremragende kilde til inspiration. Vi havde den fremme til en hyggeaften hos min gravide veninde, og bogen var kilde til megen morskab. Den lille ny skal jo hedde noget checket, passende, matchende med efternavnet osv. ligesom alle de andre. Originaliteten blandt danske forældre er dog til at overse, da top 20 navnelisten for de sidste 100 år er tilnærmelsesvis den samme. Der dukkede dog en del alternative navne op under seancen; Hvad med f.eks Ambjørn, Ottobob, eller Pedvard??
\r\nHvad der yderligere blev afsløret i løbet af aftenen var, at min egen kødelige mor i flere sammenhænge havde løjet sig til navnet Betina, mens min udkårne i en længere periode af hendes barndom kun reagerede på “Torben”. Hvorfor kan min førstefødte så ikke hedde hulk?? Ja jeg spørger bare….
‘Det er noget vrøvl når folk påstår at piger ikke interesserer sig for fodbold. Jeg kender f.eks. ingen andre end min søster der kan juble inderligt til en scoring i langsom gengivelse….
‘Er man på røven når man allerede begynder at tænke på juleønsker i midten af oktober?? Jeg ville nok med sikkerhed blive smidt ud af Nissernes Befrielsesfront hvis formanden kendte mine syndeige tanker.
Jeg har lavet en pagt med mig selv om, ikke have andet end “driftsomkostninger” i mit liv frem til jul. Om fadøl på funks, eller Galalxe Bøf fra Galaxemanden kan karakteriseres som driftsomkostninger kan så diskuteres, men ikke desto mindre har jeg ikke investeret i hverken tøj, sko, gadgets eller lignende siden sommerferien. Dette er affødt af det uomtvistelige faktum at jeg for første gang i mit liv ikke har en rød reje; jeg har faktisk ikke engang en reje tror jeg. Efter mit geografiske skfit til det københavnske er huslejen steget mens indtægterne er faldet, og der er ikke længere håndbolden til at fylde hullerne ud. Jeg lever med andre ord som alle andre studerende, hvilket hverken er synd eller snyd, jeg har bare vænnet mig til at have flere penge end jeg har nu. Jeg kan dog mærke nu at jeg “trænger” til nye alt-muligt (fuck jeg er en tøs!!), men jeg er fast besluttet på at holde vejret ind til jul(fuck jeg er en tøs der ikke vil indrømme det!!). Så glæd dig mor, ønskesedlen bliver rig på muligheder i år.
Hvad er “det hele”?? det den største synder når man skal begrunde sit mærkelige humør. “jeg kan ikke overskue det hele”. Det findes mest hos piger, og jeg har dem mistænkt, har jeg!!! De gør det for at forvirre os enfoldige, og bevare mystikken!! jeg hørte f.eks. følgende samtale udspille sig i min lejlighed
fyr: “er du i dårligt humør”
pige:”Nej!!!!!”
fyr:”jamen hvad er der så galt??”
pige:”det er bare det hele… jeg kan ikke overskue det…”
Fyr:”????? Jamen hvad er det du ikke kan overskue??”
pige:”Det er bare det hele!!!”
fyr:”???? skal vi lege en video??”.
jeg er desværre i tvivl om jeg nogensinde finder det hele, men hvis jeg gør skal jeg nok fortælle det et og andet… Indtil da vil jeg bare acceptere at det hele er uden for min forståelsesramme… en slags 4 dimension jeg ikke ved findes, men som engang imellem manifesterer sig i forvirrede piger.
Hvad er “det hele”?? det den største synder når man skal begrunde sit mærkelige humør. “jeg kan ikke overskue det hele”. Det findes mest hos piger, og jeg har dem mistænkt, har jeg!!! De gør det for at forvirre os enfoldige, og bevare mystikken!! jeg hørte f.eks. følgende samtale udspille sig i min lejlighed
fyr: “er du i dårligt humør”
pige:”Nej!!!!!”
fyr:”jamen hvad er der så galt??”
pige:”det er bare det hele… jeg kan ikke overskue det…”
Fyr:”????? Jamen hvad er det du ikke kan overskue??”
pige:”Det er bare det hele!!!”
fyr:”???? skal vi lege en video??”.
jeg er desværre i tvivl om jeg nogensinde finder det hele, men hvis jeg gør skal jeg nok fortælle det et og andet… Indtil da vil jeg bare acceptere at det hele er uden for min forståelsesramme… en slags 4 dimension jeg ikke ved findes, men som engang imellem manifesterer sig i forvirrede piger.
Min glæde ved teknologien meningsfuldhed har fået en ny drejning… Er disse ikke bare et must have?? thanks Jonestar..
Undertegnede er netop vendt hjem fra zoologisk have. En meget mærkelig oplevelse på toppen af Valby Bakke. Mit ubestridte yndlingsdyr var den vandrende pind; magen til meningsløst dyr skal man lede længe efter!! Min udkårne forelskede sig i en myresluger, en blanding af en mynne og en nilfisk. Den bevæger sig som om den faktisk er lidt for fin til det her sted, hvilket man jo med rette kan sige om alle dyrene. Ikke desto mindre havde myreslugeren en arrogance over sig, som man ikke fandt hos de andre mere eller mindre apatiske eksistenser. Det var enormt underholdende besøg, men ikke uden en ambivalent smag i munden. Jeg ved af gode grunde ikke noget om livskvalitet for en isbjørn, men jeg tvivler på at det er kød tre gange om dagen, og en runde i cementblokken. Jeg ved godt at de 12% oksekød nede fra køledisken sikkert har haft det værre, mens ikke desto mindre fik jeg et anfald af lommemoral men jeg travede rundt blandt skrigende unger, popcorn og dyr bag tremmer. Jeg melder mig nok ikke ind i Nepentes i denne omgang, og imorgen har den nødvendige borgerlige kynisme sikkert indfundet sig igen, men ikke desto mindre var det en lidt bizar oplevelse af se levende væsener på udstilling.
‘Jeg har været i lyngby idag til en intranetkonference… jeg vidste iøvrigt ikke at folk stadig troede på den slags?? Nå, men jeg cyklede derud, en god frisk tur over åbne vidder på ca 10 km. Men hvis jeg troede at der blev kørt ræs på Nørrebrogade hver morgen, kan jeg godt tro om igen!!! Her batler man altså med ingeniører der er helt anderledes udspekulerede end de der wanna be powerwomen og jakkeklædte forretningsfolk. De lægger sig på hjul, beregner Lysregulreingsskiftetider, tænker flere bakkespurter frem, og har den helt rigtige aerodynamiske holdning i forhold til vindens brydning. Jeg er sikker på at jeg så flere “kreative” cykelmodifikationer som ikke havde gået ubemærket igennem et cykelsyn hvis der fandtes sådan et. Som newbee på Lyngby vejen rottede de sig sammen mod mig som i en anden holdkørsel. Jeg prøvede at virke overskudsagtig, og synge med på sangene fra min mp3 afspiller, men det lå fuldstændig uden for reglerne og de havde kun hånlige blik til overs for mig.. Næste gang tager jeg toget!!
‘Mit sociale netværk på min arbejdsplads Rambøll Management kan vurderes udfra hvor mange “godmorgener” jeg får skrabet sammen fra receptionen og på vej til min plads. I starten hilste jeg kun på min med-praktikant og min mentor, men igår var jeg oppe på 7!! Pudsigt nok steg min godmorgen rate med en faktor 3 efter Bad Taste festen for 10 dage siden. Idag var det regnvejr, og så møder konsulenter bare senere, så der blev det kun til et enkelt…. for at holde min gode statestik er det nok bedst at jeg sover lidt længere på regnvejrsdage!
‘Er det godt eller skidt når man opdager at mellem 3 og 5 numre på ens favorit playliste er med på “hits for kids 23″?? Et stort knæk i undertegnedes musikmæssige selvtillid. Fra nu af, holder jeg mig til U2 og Counting Crows, der kommer det ungdommelige pop spøgelse vel aldrig hen…