Min respekt for forældet buzz som intranet og videndeling kan ligge på tåspidsen af en markmus der bruger små sko. Branchens repræsentanter har alt for ofte et videnssyn der ser knowhow og erfaring som ikke situerede begreber. (hvilket det naturligvis ikke er; spørg bare Suchman) Det ligger nærmest i ordet; videndeling - som om man kan tage sin viden og dele ud af den i lige store bidder. Som om….
Nå men det er om ikke andet en større og mere grundlæggende diskussion som jeg med glæde vil tage med hvem der måtte være interesseret. Ikke desto mindre har de sidste dages frustrationer fået mig til at genoverveje mit human akedemiske snobberi. Jeg har været uden adgang til firmaets netværk (mail, kalender, fildrev intranet) grundet en (FÅKING) latterlig IT medarbejder i Virum. (gid Tsunamien må ramme ham.. eller noget). Jeg har følt mig mere eller mindre hjælpeløs uden adgang til dokumenter, andre folks kalendre, emailadresser etc. Måske tager jeg de teknologiske muligheder så meget for givet, at jeg ikke længere bemærker at de nok gøre mer gavn end skade. Mine elektroniske fantomsmerter har i hverfald fået mig til at erkende, at videnbegrebet ikke sådan lige er til at få ram på. Der er sikkert en masse begavede og akedemiske ting at sige om min situation, men jeg har desværre glemt store dele af mit namedropping kartotek. Hmm none the less, jeg håber den næste tids speciale spekuleringer kan genvinde svundne tiders interlektuelle niveau. som om….
Måske der ligger en elektronisk kopi et sted…?
Min respekt for forældet buzz som intranet og videndeling kan ligge på tåspidsen af en markmus der bruger små sko. Det repræsentere alt for ofte et videnssyn der ser knowhow og erfaring som ikke situerede begreber. Det ligger nærmest i ordet; videndeling - som om man kan tage sin viden og dele ud af den i lige store bidder. Som om….
Nå men det er om ikke andet en større og mere grundlæggende diskussion som jeg med glæde vil tage med hvem der måtte være interesseret. Ikke desto mindre har de sidste dages frustrationer fået mig til at genoverveje mit human akedemiske snobberi. Jeg har været uden adgang til firmaets netværk (mail, kalender, fildrev intranet) grundet en (FÅKING) latterlig IT medarbejder i Virum. (gid Tsunamien må ramme ham.. eller noget). Jeg har følt mig mere eller mindre hjælpeløs uden adgang til dokumenter, andre folks kalendre, emailadresser etc. Måske tager jeg de teknologiske muligheder så meget for givet, at jeg ikke længere bemærker at de nok gøre mer gavn end skade. Mine elektroniske fantomsmerter har i hverfald fået mig til at erkende, at videnbegrebet ikke sådan lige er til at få ram på. Der er sikkert en masse kloge og akedemiske ting at sige om min situation, men jeg har desværre glemt store dele af min namedropping kartotek. Måske der ligger en elektronisk kopi et sted…?
Det er det det hele drejer sig om. Quality! forårssol, kashmir i øre bøfferne, gourmet kaffe, chokoladekage fra Emmeries, Dejlige mennesker med noget at byde på. Jeg får overskud på energi kontoen med renters rente, og de sidste rester vinter surmulen bilver omhyggeligt lagt i krukken og gemt væk. Imorgen vil jeg købe mig en Ipod, starte mit programmeringsprojekt, skrive min artikel, begynde min novelle, skrive til vennerne i udlandet, læse den bog, planlægge, skabe, invitere, bygge op og sætte igang. Hvis jeg var et egern ville jeg muge ud i mit vinterforråd, og glæde mig til at æde andet end sure nødder og gnavne agern. Like i said - Quality; Så er man sku bange for at dø!!
På en solrig søndag er der rush hour hele dagen rundt om søerne. Løbere træder hælene af hinanden, kærestepar og solosild får vist deres solbriller frem fra sidste sæson (SO last year!!!) og der er barnevogne i overhalingsbanen. Gad vide om de snart laver stierne 4-sporede… De eneste der virkelig morer sig er ænderne. Jeg vil vædde et halvt franskbrød på at der er en andrik eller 15 der har ondt i maven i nat!
En entusiasme som denne kan man kun misunde! O-Zone boy er født… Lad ham blive en legende!
Jeg tror desværre ikke jeg helt on the beat længere, og hvad være er jeg har nok aldrig været helt “på”. På en eller anden måde formår jeg altid at være 1/2 -1 år efter de RIGTIG hippe. Jeg sværger altid ved min grav at jeg ikke følger med denne gang, men det ender alligevel altid med at jeg får langt nakkehår og hængerøvsbukser. Det er lidt specielt at man kan gå fra afsky over accept til fascination på mindre end 6 måneder; Enten er jeg bare oppertunist eller også kan de nogen ting med underbevidstheden de, dem der derude.
Det er dog positivt at være bagud, for så når man at overleve de værst trends og modeluner, f.eks. tror jeg lykkeligvis jeg har overlevet de der bukser der sidder halvt nede på låret… det er sku da for underligt!!!
Endelig kan jeg se en mening med den kameramobil jeg har anskaffet. jeg har oprettet en moblog som det vist hedder (tak emme), og nu skal i se løjer fra snørens mobile liv. Jeg skal sende billeder af kontoret, min undervisning, min lejlighed og alle de interessante ting jeg bruger min tid på (…….!!!!!!!). Du kan følge med her (albinogorilla.dk/locomo)
Polterabend; bare fornemmelsen i munden smager af varme øl, udklædning og pinlig gågade performance. Jeg var til min første i lørdags, i Herning… en sælsom oplevelse. Ingen bonderøvsepisoder, men masser af mandehørm. Alt ialt en positiv overraskelse, måske min egen polterabend skal henlægges til det vestjydske… eller måske ikke!
Jeg tror at manden der opfandt dessert havde tiltænkt det funktionen som mavens spartelmasse. Dessert er tilpas flydende og fleksibelt til gnidningsfrit at udfylde hullerne mellem kartofler, grøntsager og kød. Man er mæt når man starter på desserten (jo man er !!!) og alligevel er der på mærkværdig vis altid plads til et par portioner. mmmmm spartelmasse…..