Akedemiske wannabees beware. Fire knægte fra MIT har udviklet et program der kan genere artikler at ramdom med forskellige videnskabelige udtryk og finesser. Uheldigvis en af de autogenererede artikler blevet optaget til præsentation på en konference. Arrangøren forsvarer sig med at artiklen ikke var blevet reviewet, hvilket man med rette kan anse for atvære endog endnu mere uvidenskabeligt end at indrømme at man ikke har forstået en bønne af hvad artiklen indeholder. hmmm
Måske det udviklede program får kronede tider på de støvede gange rund omkring på universiteterne. Det ville sætte produktionen i vejret hos de støvede nisser der med sikkerhed findes på de hemmelige kontorer, og jeg vil sætte min hat (hvis jeg havde en) på at der ikke var færre læsere af den grund. på denne måde kan man vel forestille sig at man bare “ryster posen” hver gang der skal publiceres en artikel, og at folk fra den akedemiske pøbel kan genere viden på samme niveau som de lærte. Erasmus Montanus siger jeg bare….
via cnn.
skriv din egen videnskabelige volapyk artikel (automatisk altså)
UPDATE: Snørens shot at the title; “Emulating Extreme Programming and Cache Coherence Using Zinc “
Endelig fik jeg en generation at tilhøre; @generetionen ifølge en undersøgelse i Berlingske Tidende.. Jeg har virkelig også følt mig helt rodløs og uden prædikat, men ny kan jeg trygt hvile i min generations kategori. Jeg havde dog håbet på en lidt mere checket generationsmerkat, f.eks.”what ever generationen”, men @ er vel bedre end ingenting.
Jeg og mine generationsfæller er iøvrigt øjensynligt også guds gave til arbejdsmarkedet, men det behøver man vel ikke være forsker for at kunne se….?? word @ siger jeg bare… eller noget!
Min lille pap-niece er cirka et år gammel. Hun er som alle andre i den alder ved at finde ud af, at man ikke hele livet bare kan skrige og få sin vilje (selvom mange af os gerne så den slags genindført. ) Forældrene sætter naturlige grænser for hvad der er tilladt, (f.eks. ikke at trampe i maden, kaste med ting der ikke er lavet af noget blødt, spise B&O fjernbetjeningen etc.) og lillepigen bliver naturligvis utilfreds. Dette er der som sådan ikke noget unormalt i, jeg tror alle små børn bliver lidt pissed når de begynder at indse at verdenen ikke kun drejer sig om dem. Men niecen bliver altså ikke bare sur, hun bliver så enormt hidsig og edderspændt rasende at jeg allerede nu vil advare de andre små jævnaldrende. Hun slår omkring sig på alt hvad der er i nærheden at tæve løs på. Den anden dag ved middagsbordet havde the pissedness taget uanede højder, da alt slå bart var fjernet fra hendes rækkevidde. Hun stak i et vredeshyl, bøjede hovedet bagover i forspænding og høvlede skallen ned i bordpladen. Med den kompromisløshed skal det nok blive til noget med hende…