Saa er det strand paradis og turisthelvede. Juledagene er vi taget nordpaa opad tangen Nord for Auckland, i en ferie lejlighed med 16 andre danskere. Smukt som alt andet, men alt for mange turister og gift shops efter min mening. paa den anden side er det jo svaert at holde folk vaek fra et sted med saa fantastisk natur. Den staar paa delfin Cruise imorgen og forhaabentlig kommer jeg til at svoemme med et par stykker, det har altid vaeret en droem.
Vi har vaeret en tur rundt paa den nordlige del af nordoen, surf heaven ved Mount Manganui, vi missede et skydive ved Lake Taupo (stormvejr), men fik gaaet verdens smukkeste gaatur (efter sigeende) ved Tungarero Crossing. Jeg kan ikke stave pa maouri, saa der staves som der som der udtales, sorry. Jeg har proevet at omdoebe alle Maouri navne til “…. Ratatui”, men Svaage, Badminton vennen som vi besoeger for tiden arbejder utraetteligt med steder og udtale.
Det har vaeret fantastisk at se de smukke steder rundt om i landet, vidt forskellige indtryk store og smaa. Min soester er en suveraen rejsepartner, hun fascineres af det saereste ting, og inspirerer mig til at taenke over hvad jeg soeger naar jeg rejser. Det er min foerste stoerre tur vaek fra hjem, og jeg er stadig ikke klar over hvad jeg “leder efter”, men jeg kommer naermere og naermere som rejsen gaar.
Det er svaert at beskrive alle vores oplevelser, storslaaet natur, og oplevelser fra supermarkedet. Selvom vi er turister kommer vi langsomt ind under huden paa New Zealand, og forskellighederne er sjove. Ingen skraldespande under vasken, ingen rullebaand i supermarkedet, alle spoerger hvordan man har det naar de siger goddag. og julestemning, det har de ved gud ikke styr paa….
Efter Bay of Islands tager Mette og jeg tilbage til Auckland og flyver til Queenstown, backpackers Hell og Actionmandens paradis. Sydoeen skulle efter sigende have vildere natur end nordoeen, men jeg glaeder mig bare til at se mere af hvad det her land kan byde paa.
Der er desvaerre lidt problemer med billederne, men vi proever efter bedste evne at finde en cafe der vil tillade at vi tilslutter kameraet. This was that for now so0m Kiwierne siger (???), jeg hilser delfinerne imorgen.
Saa er de foerste par dage gaaet i Auckland sammen med Svend og Henriette. Vi har leget turister iden store stil, og jeg mener personligt at vi er klar til at batle enhver Japaner i en opstillet-billede-ved-enhver-given-lejlighed-konkurrence. Auckland er bygget paa en raekke vulkan-toppe, og vi har besoegt en del af disse, blandt andet one tree hill, (for all them u2 fans outthere), som dog er blevet til none tree hill efter en Mauori aktivist faeldede the one tree.
igaar fik jeg den foerste dukkert i 2005 i Mission Bay, Aucklands Bellevue med spektakulaere udsigt i baggrunden. en vulkan som jeg ikke kan stave til, men som vi skal bestige idag. Det er vist skidt med ozonlaget hernede, teorien gaar blandt andet paa at alle 40.000.000 faar prutter konstant og dermed producerede metan i enorme maengder. hvor om alting er, resulterede en halvtime i solen i en noget roed snore tud, osm jeg dog baerer med vanlig turistagtig stolthed!
Deter magisk endelig at vaere afsted, min foerste rejse, mit foerste nye kontinent. Jeg forsoegerat suge til mig hele tiden af baade stort og smaat, og begynder saa smaat at forstaa alle de der der kom hjem fra rejse, og bare ville afsted igen. Det er en smule vanedannende. Must go now, need to climp volcano before noon.
15.30 starter turen fra Kastrup; 12 timer til Tokyo, 8 timers venten, 10 timer til Auckland ialt 32 timer. Lige i overkanten hvis du spørger mig, men hvad pokker. Jeg har gjort hvad jeg kunne for ikke at sove i nat så jeg kan pre-jet lagge; i am the ultimate traveler - med snotnæse og røde øjne!!
De annoncerede i tv2 at i fredags var denstørste julefrokostdag. altså ikke en almindelig julefrokostdag, men dagen hvor man ligesom var inviteret til julefrokost or else! Godaften Danmark havde adfærdseksperter misbrugslæger og andet godtfolk til at udtale sig om trang til at slippe energier løs, utroskab, vold, tømmermænd såvel fysiske som moralske. Jeg og en kammerat var øjensynligt de eneste uden adgang til denne manifestation af danskhed når det er bedst og værst, og jeg kørte hjem tidligt med hovedet fuld af snot, Netto-muffin-rester imellem tænderne i zig zag mellem folk i stjernekaster-i-røven-sveddryppende-gi-den-med-blinkende-rensdyrhorn-alene-
på-dansegulvet-til-last-christmas stemning, på den ene side fuld af afsky, på den anden side meget vel klar over at mine egne ture nok ikke adskiller sig væsentligt fra de branderter der væltede rundt på gader og stræder. Hæmninger har åbenbart et formål, og det er øjensynligt ikke ubetinget charmerende at smide dem alle sammen på en gang.