Speciale fraklip
Vi (Christian Dindler og jeg red.) ER i øjeblikket fordybet i specialeskrivning. Mine forældre levere mad og husly og vi kan derfor smelte fuldstændig sammen i et favntag med designintention, demokrati og oplevelser. At skrive et speciale kan i mange henseender sammenlignes med at lave en film. Scener skal skrives om igen og igen indtil de signalere præcis hvad instruktøren ønsker. Det pudsige er at til trods for instruktørens evner til at skabe en god illusion og fortælling det ofte er når vi ser fraklippene hvor folk dummer sig at skuespillerne bliver virkelig nærværende og menneskelige.
Måske burde man til specialet vedlægge et “bloopers” appendix med alle de overvejelser og fejltrin, frustrationer man har haft. en shortlist over scener i vores speciale fraklip ville være.
- brugerne ved ikke hvad de vil have, det gør vi!!!
- Hvad fanden er det der validitet og generaliserbarhed i design overhovedet. hvem i helvede kan påstå at vi rammer bredere bare fordi vi designer med en brøkdel af de brugere der skal bruge lortet
- Hvem i helvede fandt ud af at man skulle designe med typografer?? det er da det mest røvsyge proffesion ever, og på vej mod sikker udrydelse
- Toms guldbarre med skildplader er på top tre over dk’s bedste chokolader.
- hvorfor er det så akedemisk forbudt at sige hvad man mener aka videnskabelig argumentation stinker og har alle dage stunket. Vi gør jo alligevel hvad vi synes er rigtigt og får det til at stemme bagefter, so why not stop pretending?
- Hvem har fundet på den pragmatiske æstetik? Den er ikke en skid pragmatisk men fåking verdensfjern og ubrugelig i alle praktiske sammenhænge… NÅ!