Comments Off
Donald Norman er i akademiske kredse kendt som manden der med et utal af eksempler gjorde os opmærksom på, at det kræver omtanke og kompetence at designe interaktioner med alle slags ting, digitale såvel som analoge. Personligt synes jeg ikke så meget om hans kognitive approach til psykologi og forståelse af den menneskelige perception, men lad nu det ligge, pointen, om end banal, om den endeløse række af dårligt design kan ingen tage fra ham.
Det lader dog til, at hans ellers velkendte værk the design of everyday things, ikke endnu er nået helt ud over rampen. Jeg støder dagligt på eksempler på så uigennemtænkt design, at jeg modvilligt må sende Donald en tanke, slå designkorsets tegn for mig og stønne: “Blasfemi!!!”. Jeg nævner i flæng:
- De der hårde plastictng som eks. kamera-batterier og hukommelseskort er pakket ind i. Den eneste måde at åbne dem på, er ved at investere i den mellemste skærebrænder i Silvan (ikke at jeg handler der..??!!) og gå løs på indpakningen fra helvede
- Den mørke chokolade-stang fra Netto; smagen er god, men det er UMULIGT at knække stykker af uden af få chokolade over det hele, og det gør ondt at spise fordi chokoladen borer sig op i ganen. totalt dårligt chokobility!
- shuffle-funktionen på min ipod. Den shufler ikke en skid, men har 5 forskellige blandede lister den skifter mellem. I’m watching you apple!!! (dette er i virkeligheden ikke interaktion, men jeg er lidt sur over det så den er med alligevel!!)
- Samtlige fotokopi-maskiner i hele verden. Det kan godt være at Lucy Sucmanns “plans and situated actions” er et fremragende og banebrydende værk, men det var sku også en taknemmelig case!