Comments Off
Donald Norman er i akademiske kredse kendt som manden der med et utal af eksempler gjorde os opmærksom på, at det kræver omtanke og kompetence at designe interaktioner med alle slags ting, digitale såvel som analoge. Personligt synes jeg ikke så meget om hans kognitive approach til psykologi og forståelse af den menneskelige perception, men lad nu det ligge, pointen, om end banal, om den endeløse række af dårligt design kan ingen tage fra ham.
Det lader dog til, at hans ellers velkendte værk the design of everyday things, ikke endnu er nået helt ud over rampen. Jeg støder dagligt på eksempler på så uigennemtænkt design, at jeg modvilligt må sende Donald en tanke, slå designkorsets tegn for mig og stønne: “Blasfemi!!!”. Jeg nævner i flæng:
- De der hårde plastictng som eks. kamera-batterier og hukommelseskort er pakket ind i. Den eneste måde at åbne dem på, er ved at investere i den mellemste skærebrænder i Silvan (ikke at jeg handler der..??!!) og gå løs på indpakningen fra helvede
- Den mørke chokolade-stang fra Netto; smagen er god, men det er UMULIGT at knække stykker af uden af få chokolade over det hele, og det gør ondt at spise fordi chokoladen borer sig op i ganen. totalt dårligt chokobility!
- shuffle-funktionen på min ipod. Den shufler ikke en skid, men har 5 forskellige blandede lister den skifter mellem. I’m watching you apple!!! (dette er i virkeligheden ikke interaktion, men jeg er lidt sur over det så den er med alligevel!!)
- Samtlige fotokopi-maskiner i hele verden. Det kan godt være at Lucy Sucmanns “plans and situated actions” er et fremragende og banebrydende værk, men det var sku også en taknemmelig case!
Jeg har netop fået et nyt digital kamera, Canon EOS400. Super lækkert kamera by the way. Jeg skal jo have en kamerataske der matcher mit nye lækre kamera, og har i den forbindelse surfet lidt rundt på Amazon for at undersøge de forskellige muligheder.
Pudsigt nok modtager jeg idag en mail fra Amazon med tilbud om nye digitale kameraer samt accessories. Det kan jeg ikke tro er en tilfældighed! De ved hvad jeg gør, og de ved derfor også en lille flig af hvad jeg tænker. Scary stuff, men rart nok med lidt mind-aligned information. Context-awareness er bare so last week!!
Selv om tid er et fuldstændigt arbitrært begreb, primært styret af vores planets cirkuleren om en kæmpe atomprøvesprængning, er det at runde 30 (hvilket jeg gjorde d. 5 april) et meget godt tidspunkt at gøre status. Om ikke andet, sået lige så godt tidspunkt som alle mulige andre. Der er god sandsynlighed for at jeg har levet ca. 1/3 af mit liv, men hvad har jeg egentlig opnået? Der er ting som jeg har nået, ting som jeg planlægger at gøre, og så er der de ting som jeg desværre må indse at jeg givetvis aldrig når
Been there done that:
- universitetsuddannelse
- ironman
- 25+ nøgenløb
- gift
- Husejer
- marathon
To do:
- blive far (forhåbentlig til oktober)
- anskaffe en Macbook Pro
- Købe min første bil
- Kode min første Ruby on rails app
- Lære flash action script
- Skrive artikel til et anerkendt blad et eller andet eksotisk sted
- Holde min første juleaften i mit eget hus
will-never-do:
- Jordomrejse
- Håndboldlandskamp
- Nøgen på rulleski!!!
Ting siver langsomt nedadi ovenstående liste, og jeg går ud fra jo ældre jeg bliver, jo flere punkter kommer der på den nederste liste. Men også den øverste heldigvis…
Min 30 års fødselsdag var en bizar oplevelse. Herrefrokost med en masse af de mandlige bekendtskaber jeg har samlet omkring mig de sidste 30 år. Dejlige mennesker!!
I kan se flere billeder her
I disse tider med viral markedsføring, selvstændige forbrugere, krav om deltagelse osv. må man tage nye metoder i brug for at trænge igennem med sit budskab.
Alle vil fortælle mig alt for meget, og konsekvensen er, at jeg lukker af, og sorterer med hård hånd i beskeder, reklamer, og informationshelvede. Jeg vil have sjove budskaber gerne pakket ind i noget interaktivt, hvor jeg selv kan bidrage, kommentere og mene noget.
Det er lidt bemærkelsesværdigt, at en af de sjoveste danske informationskampagner jeg er støt på herhjemme kommer fra SKAT, den røvsyge, bureaukratiske mastodont af et støvet regelhelvede. SKAT er for mig uigennemskueligt, ufleksibelt, upersonligt, langsommeligt og alt muligt andet skidt.
Men med denne informationskampagne har de nu ramt noget rigtigt for mig at se. Blande “virkelighed” og information sammen er det de unge vil ha. Om det så er en blind høne der har fundet korn, eller om SKAT er igang med en større branding proces vil jeg ikke udtale mig om.
I mit nye job arbejder jeg med at etablere, gennemføre og styre web-projekter i JP/Politikens hus. Det er en spændende og udfordrende opgave, og web-området er nærmest selvsagt et område der satses voldsomt på når man er et såkaldt mediehus.
Web 2.0, et af de mange buzzes i min branche er af opfinderen beskrevet nogenlunde sådan her:
Brugergeneret indhold, den lange hale, brugeroplevelser, er alle elementer i web 2.0 bevægelsen.
på JP/Politikens hus skal tankerne om web 2.0, the perpetual beta, og internettet som platform omsættes til praktiske applikationer og services, og på den front er vi efter min mening lidt sløve om at komme ud af starthullerne. avisen.dk er efter min mening det første skridt i retning af avis 2.0 og det er lidt skuffende at det ikke er Politiken, JP eller Ekstrabladet der går forrest på den front.
Ud over de mange fancy buzzwords i web 2.0 bølgen (which i love by the way), dukker der nogle helt konkrete og lidt mere jordnære udfordringer op når man som jeg, forhåbentlig skal være med til at omsætte web 2.0 principper og ideer til praksis.
Hvad betyder det eksempelvis for projektmodellen? TRaditionelle “vandfaldsmodeller” arbejder med sign-off dokumenter, fast definerede projektfaser, aktiviteter osv. i et forsøg på at sætte projektet i struktur, og tale det samme sprog på tværs af projekter og projektgrupper. Men hvordan gennemføres projekter hvor the Perpetual beta, dvs. aldrig færdig software er reglen, og målet? der er for mig at se ingen tydelige “sign-offs”, og procedure som ændringshåndteringer o.l. giver ikke rigtig mening når ændringer er en del af projektets natur. Det stiller store krav til projektlederens intuition og styringsevner, for selvom projektet er web 2.0 kan det vel også løbe af sporet både hvad angår tid, økonomi og omfang?
Hvordan håndteres drift og support af web 2.0 apps der skal være dynamiske, og udvikle sig ugentligt frem for årligt?
Hvordan håndteres sikkerhed, plausabilitet osv. når folk og fæ kan skrive pik og kusse under Thøgers leder?
Web 2.0 er en fascinerende og formodentlig uundgåelig digital bevægelse, og jeg kan se enorme potentialer for JP/Politikens hus. I praksis har jeg dog endnu ikke helt styr på hvad det betyder for projektledelse, drift, support, patching, osv. som vel også er en uundgåelig del af web 2.0 applikationer. sådan nogen skal vel også virke ?
Jeg har netop fået nyt job på en af danmarks største mediehuse. Jeg har dermed fået omkring 2700 nye kollegaer, deriblandt Tøger Seidenfaden, Rasmus Bech og Carsten Jensen.
Jeg er dog sikker på at der findes andre mere nære bekendte blandt mine nye kollegaer. Jeg er gået på jagt efter gamle venner, studiebekendte og lignende i min nye organisation, og jeg er sikker på der er flere end jeg aner. the hunt has started, og mit bud er, at der er minimum 20 jeg kender på forhånd gemt i krogene af dette hæderkronede hus!
DR er godt og grundigt fremme i den offentlige debat for tiden. Både noget med et byggeri der er gået lidt over tiden/pengepungen, og med gamle bestyrelsesformænd der alle nærmest er blevet torteret; det er minder jo om kinesiske tilstande.
Jeg overvejer for tiden om jeg skal betale min licens. jeg har for første gang i mit liv IKKE et TV i mit hus, og jeg føler derfor personligt forfulgt, når den eneste måde man kan undgå den der medielicens er ved at støve sin 3210 af, og acceptere manglen på polyfoniske ringetoner.
Der er dog en række ting som jeg synes DR gør rigtig godt;
- En efterhånden ikke uvæsentlig mængde kvalificerede podcasts, heriblandt harddisken, orientering og de sorte spejdere
- adgang til gamle udsendelser via nettet, blandt andet forbrydelsen
- en fremragende hjemmeside
- DR2 (som jeg dog ikke kan se)
- En, i Danmark, fremragende sammentænkning af krydsmediale mediale muligheder med sms, radio, tv og hjemmeside
Specielt det sidste punkt synes jeg har et rigtigt stort potentiale. når DR så ydermere begynder at give adgang til de digitaliserede arkiverede udsendelser er jeg helt klart solgt. Men lige nu synes jeg 1765 og alene min protest mod en ugennemtænkt medielicens er måske nok til at gøre mig til sortseer - eller hvad hedder det i disse tider? Det ender dog sandsynligvis nok med at min pladder socialistiske “bidrag-til-fællesskabet” ånd slår igennem og jeg betaler. Men det er ikke ubetinget med min gode vilje.
I min evige jagt på tid, har jeg været tvunget til at indføre kvoter på min fritid; hvad er iorden at bruge tid på og hvad må betragtes som nydelse. Da jeg stadig holder skansen om ikke at få TV-signaler ind i mit hjem får jeg læst en del bøger. I den forbindelse arbejder jeg med en simpel kategorisering; Rugbrødsbøger og McDonalds bøger.
Rugbrødsbøger er dem man bliver klog af; fagbøger der før min hjerne til at vokse, og blive stor og stærk.
McDonaldsbøger er dem der kun læses for nydelsens skyld.
For tiden synder jeg en del med Hamilton. Jeg ved inderst inde det er forbudt, og simpelt, men det er bare så satans spændende! det er lidt som at ryge i smug; man har dårlig samvittighed men er samtidig så dejligt tilfreds. Bare lige en’ side mere…
